Greenfeeklub – E20

De fire golfklubber Fredericia Golf Club, Kaj Lykke Golfklub i Bramming, Vejen Golfklub og Golfklubben Lillebælt i Middelfart har pr. 1. april 2014 stiftet ”GREENFEEKLUB E20”.

1. januar 2020 blev samarbejdet udvidet til også at omfatte Blommenslyst Golf Klub ved Odense.

Frem til 1. maj hvert år har alle fuldtidsmedlemmer af Fredericia Golf Club mulighed for at købe medlemskab i ”Greenfeeklub E20” til en forårs pris på kr. 595,- Efter 1. maj er prisen kr. 695,- Et medlemskab af greenfeeklubben giver adgang til spil på alle fem baner for kalenderåret fra 1. januar  frem til 31. december.

Fra 1. januar 2025 er der en lille ændring fra tidligere og du kan nu spille 15 gange på hver 18 huls bane pr. sæson. Du får altså 60 golfrunder på banerne ved Golfklubben Lillebælt, Vejen Golf Klub, Kaj Lykke Golf Klub, Blommenslyst Golf Klub.

Fredericia Golf Club er trådt ind i samarbejdet med det formål at udvide tilbuddet til klubbernes fuldtidsmedlemmer. Mange FGC medlemmer efterspørger flere baner at spille på, og fordelen ved greenfeeklub E20 er, at når kontingentet er betalt, så skal man ikke ”ha’ pungen op af lommen”, når man har lyst til at spille en anden bane end hjemmebanen. 

Vi håber at mange af vore medlemmer vil tage tilbuddet til sig.

Man skal være fuldtidsmedlem for at opnå E-20 medlemskab.

Medlemskab af ”Greenfeeklub E20” kan opnås ved tilmelding gennem GolfBox – Find E-20 tilmelding under klubturnering på datoen d. 30. april.

Eller henvendelse til klubbens sekretariat på e-mail sekre@fredericiagolfclub.dk eller telefon 7592 3033.